Lamahus Hvad er Lamahus Ydre rammer Skolen
Opholdssedet Udslusningen Praktiske oplysninger

 

Opholdsstedet:

Hvis arbejdet lykkes for os, så kunne et barn beskrive sit liv på Lamahus sådan:

"Jeg er en del af et fællesskab. Jeg kan ikke bare gå. Der er også brug for mig på Lamahus. De andre kan lide mig. Det er her, jeg lærer nye måder at være sammen med andre på. For at få hverdagen til at fungere er det vigtigt, at jeg hjælper til, da jeg er en vigtig del af fællesskabet. Det er også vigtigt, at både de voksne og børnene overholder aftaler, så vi kan have tillid til hinanden. Jeg ved helt sikkert, at jeg ikke skal drikke alkohol eller bruge stimulerende stoffer, det bliver ikke accepteret. De voksne hjælper mig med at finde ud af, hvad der er mit ansvar, og hvad der er de voksnes ansvar. De voksne laver reglerne. Der er regler alle steder, så jeg kan lige så godt lære at overholde reglerne her. Hvis jeg ikke kan forstå reglerne, så kan jeg få dem forklaret. Her hører jeg til. Jeg kan fortælle både om gode og dårlige oplevelser. Her kan de også lide mig, når jeg har det svært.